Karrieremuligheder som fodplejer
Dit spørgsmål til os vil nok være, kan jeg så leve af det? Og hvad kræves der for at starte en klinik op?
Fodplejeuddannelsen er sådan sammensat, at du kan starte din virksomhed op, så snart du er færdiguddannet og forsikret.
Du skal påregne en indkøringsperiode a ca. 1-2 år alt afhængig af dit forarbejde, dine mål og forventninger.
Derfor kan vi varmt anbefale tilvalg af markedsføringsmodul, så du kan blive hjulpet godt i gang og undgå de første fald på vejen i din opstart.
Som lægeeksamineret fodplejer yder kommunerne op til 85% helbredstillæg til fodbehandlinger af pensionister.
I arbejdet som fodplejer vil du også have en del administrativt arbejde.
Du skal føre journaler, lave regnskab, skrive regninger og planlægge hvordan du markedsfører din forretning.
At arbejde som fodplejer kræver selvstændighed og omhyggelighed, men du vil også opleve en stor glæde ved at møde en masse mennesker.